,

VINDENS PASSAGERER – DEN SAMLEDE UDGAVE

(3. UDGAVE)

Forlag: Cobolt

Utgitt: 2024

248 sider, Innbundet
ISBN: 9788775881079
kr798.00

På lager

Beskrivelse

Den franske adelspige Isas dramatiske og tragiske skæbnerejse i 1700-tallet begynder om bord på en armeret fransk fregat, hvor hun frelser den unge sømand Hoels liv og indleder et kærlighedsforhold til ham. Hoel arresteres og anbringes på et dystert fangeskib, men det lykkes Isa sammen med sin veninde Mary at befri ham, hvorefter trioen på slaveskibet »Marie-Caroline« sætter kurs mod handelsstationen i Juda. Her oplever de den fremmedartede, stolte afrikanske kultur og de hvides grusomheder over for den sorte befolkning. »Marie-Caroline« fortsætter med sin last af »ibenholt«, det vil sige slaver, mod den franske koloni Saint-Domingue, i dag Haiti. Slaverne begår mytteri, men opstanden ender i et blodbad, og ankomsten til Saint-Domingue bliver skæbnesvanger for Hoel og Isa.

Denne samlede udgave af »Vindens passagerer« indeholder de fem oprindelige bind, der udkom på dansk første gang 1981-1984: »Pigen i agterkahytten«, »Fangeskibet«, »Handelsstationen i Juda«, »Slangetimen« og »Sort som ibenholt«. I det enogtyvende århundrede har François Bourgeon genoptaget den klassiske saga i fortsættelserne »Barn af Kaimantræet« og »Kirsebærrenes blod«.

Ekstra: Bourgeons flotte leksikale tegninger af det historiske skib ”Marie-Caroline”, som fragter Isa, Hoel og Mary først til Afrika og siden til Vestindien, med tilhørende noter om skibets indretning og funktioner.

Ny udgave fra 2024 med nyt forsidemotiv. 

Tilleggsinformasjon

Forfatter

Forlag

Språk

Dansk

Innbinding

Innbundet

Oversetter
Illustratør